Højskoleforeningen for Randers og omegn blev stiftet i november 1885.
Ifølge foreningens formålsparagraf skal den virke - med afholdelse af møder, foredrag, oplæsning, sang og andre dertil egnede midler - for god folkelig og kristelig oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske folkehøjskoler i Danmark.
Højskoleforeningen har ca. 500 medlemmer, de fleste er livstidsmedlemmer, 7- 9 er med i bestyrelsen.
Højskoleforeningen har arrangementer 11 - 12 gange årligt, som foregår i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C. Højskoleaftenerne finder sted fra klokken 19.00 til 21.30 - og foregår i Fritidscentrets store sal.
Se arrangementer under fanebladet "Program".
Højskoleforeningens adresse:
Tlf.:
E-mail:
Diverse priser:
Årskontingent
400 kr./person
Livsvarigt
5.000 kr./person
Enkelt foredrag
75 kr.
FC set fra Vestergade
FC set fra Jernbanegade
Den nye sæson begynder torsdag den 5. september 2024 kl. 19.00.
Programmer kan hentes i Fritidscentret, på biblioteker og i nogle kirker først i august måned 2024
Se det nye program under faneblad PROGRAM i august 2024
HISTORIE Det historiske afsnit er udarbejdet af Ellen & Kaj Jørgensen i 2007
Indholdsfortegnelse -
Klik på nedenstående links som genvej
I begyndelsen af 1870 erne begyndte der at skyde højskolehjem op rundt om i provinsen f.eks. i Kolding, Århus, Odense, Horsens og Vejle. Også i Randers begyndte en kreds af mænd og kvinder, der i deres ungdom havde stiftet bekendtskab med det grundtvigske livssyn både kirkeligt og folkeligt, at tale om at få en højskoleforening dannet, og da pastor Slamberg i Mellerup oprettede en højskole med Jens Bek som forstander, og denne senere dannede Mellerup Valgmenighed med Jacob Knudsen som præst, bredte dønningerne fra Mellerup sig hurtigt til Randers, og tanken om at stifte en forening på baggrund af de grundtvigske ideer tog rigtig fart.
I 1885 nedsatte en lille men stærk kreds af højskoleinteresserede mænd og kvinder et udvalg, der skulle arbejde med sagen. I februar indrykkede redaktør C. Jensen Rye en annonce i Randers Dagblad, hvori han opfordrede alle interesserede i at give møde på ”Elysium” på Frederiksplads søndag d. 28 februar 1885. Her mødtes så en del mænd fra land og by og drøftede sagen, der vakte så stor tilslutning, at man enedes om at stifte en højskoleforening, der skulle være forløberen for et højskolehjem.
Kontingentet blev sat til 5 kr. for gård- og byfamilier og 2 kr. for husmænd og tjenestefolk. Endvidere ville man tilvejebringe en aktiekapital med en aktiestørrelse på 25 kr. Formand og kasserer blev redaktør Rye, der jo havde været den drivende kraft for at få højskolekredsen samlet. Endelig d. 14 marts holdtes det første medlemsmøde, hvor man drøftede videre om sagen.
Til toppen ”Hjemmet” Medlemstallet voksede hurtigt, og man måtte snart finde større lokaler. I oktober lejede man sig ind i Krankstuestræde nr.9 (von Hattenstræde). Her oprettede man så det første højskolehjem, hvor folk fra land og by kunne mødes under hyggelige former – købe lidt mad og drikke – diskutere tidens problemer – læse aviser og tidsskrifter – synge sammen og høre foredrag og oplæsning.
Det første foredrag holdtes d. 25 november I885, hvorfor denne dato er blevet betegnet som foreningens start, - men den første generalforsamling i Højskoleforeningen holdtes d. 12 dec. 1885, og her genvalgtes redaktør Rye til både formand og kasserer.
Billede nr. 1:
Von Hattenstræde 9. Her havde Højskoleforeningen lokale 1885-1886
Til toppen Carolinegade Fra oktober I886 flyttede man igen til større og bedre lokaler i Carolinegade 22. Her blev der staldplads til landboernes heste, og der var plads til både køkken, læsestue, foredragssal, spisestue gæsteværelser m.m., så nu kunne man købe varm mad, smørrebrød, kaffe o. lign. ja man kunne endda få pension månedsvis samt overnatte. Som værtinde antoges lærerenke Signe Brix fra Mellerup. Nu havde man så endelig fået et rigtigt højskolehjem, der blev et kært sted for mange fra land og by.
Her havde Højskoleforeningen så til huse helt til 1901. Det blev en god tid for foreningen, hvor mange nye tanker og ideer så dagens lys. Det første foredrag i det nye hjem holdtes 31 okt. 1886, og her talte højskoleforstander Niels Kirkegaard fra Kjøng.
Billede nr. 2:
”Hjemmet" i Carolinegade 1886-1901
Selv om midlerne var små, fik man alligevel i løbet af årene afholdt en del møder, hovedsaligt med præster, højskolefolk, forfattere eller lokale folk som talere. Et par gange måtte mødet flyttes til Håndværkerforeningens store sal i Vestergade. Det skete bl. a. da man havde Bjørnstjerne Bjørnson som taler. Da måtte endda flere hundrede mennesker gå forgæves på grund af pladsmangel.
Jakob Knudsen var fast foredragsholder fra han i 1890 blev ansat som valgmenighedspræst i Mellerup. De første 7 år frem til 1897 holdt han møde den anden mandag i hver måned. Efter den tid brød han med Mellerup, men Højskoleforeningen fastholdt stadig aftalen med ham i de næste 4 år.
Men ofte var det medlemmerne selv, der forestod møderne med diskussionsaftener, underholdning, aftenskole, skovtur, høstfest, dilettantforestilling, juletræsfest, sangkor , o.s.v. ja endog en friskole blev der oprettet med lærer Akselbo som leder, og da han samtidig var vært på hjemmet, blev eleverne undervist i hjemmets sal.
Til toppen Eget hjem
I 1888 afløste malermester Markussen redaktør Rye som formand og beklædte denne stilling til 1894, hvorefter mælkehandler Ole Ligaard blev formand. Allerede dengang begyndte man så småt at tænke på at få et ungdomsarbejde i gang, men der skulle gå endnu en halv snes år eller mere inden et sådant arbejde kom op at stå.
Fra begyndelsen af 1899 drøftede man for alvor i bestyrelsen planer om bedre og egne lokaler, enten køb af ejendom og indrette det til hjem eller køb af grund og bygge på den. Et særligt udvalg skulle arbejde med sagen evt. tage juridisk assistance med henblik på muligheden for at skaffe kapital til veje. Udvalget bestod af tømmermester Galberg, malermester J.P. Nonboe og forretningsfører M. Andersen. Et stort arbejde og mange initiativer store som små blev sat i gang for at skaffe kapital til formålet. Udvalget tog endda en tur til Kolding for at høre, hvordan man der havde båret sig ad med at skaffe kapital til deres start.
Det var en stor mundfuld for foreningen, men de 161 medlemmer var parate til at arbejde for sagen. Kontingentet blev sat op, man lavede basarer og fester o.lign. med entre, dertil aktietegning, garantitegning og låneansøgninger – jo, denne gang skulle det lykkes!
Omkring 1900 havde man samlet så megen kapital sammen, at man turde gå i forhandling med et par ejendomme, der var til salg – ”Elysium” og farver P.C. Nielsens gård i Middelgade. Denne sidste var bedst egnet, og man gik i gang med forhandlingerne, men desværre strandede det hele, fordi man ikke kunne blive enige om betingelserne.
Desværre havde man forinden opsagt lejemålet i Carolinegade, så foreningen stod nu pludselig uden lokaler. De få møder, der blev afholdt nu, holdtes i Håndværkerforeningen eller Helligåndshuset, hvilket for øvrigt bevirkede, at medlemstallet dalede kraftigt. Men i 1904 lykkedes det at blive enige om prisen på farver Nielsens gård Middelgade 6-8, hvorefter den blev købt for 95.000 kr. den 2. juni samme år. På dette tidspunkt var det pastor Kabell, der var formand, og det blev således ham og bestyrelsen, der kom til at forestå forhandlingen om købet og hjemmets indretning.
Året forinden havde man genstiftet foreningen under navnet:” Højskoleforeningen for Randers og Omegn”, og dermed endelig slået fast, at foreningen var for både landboere og byboere. Samtidig blev det vedtaget, at hotellet ikke skulle være et Afholdshotel, hvilket nogle havde foreslået.
Til toppen Byggeriet Farver Nielsens gård var en gammel 1700 tals bindingsværksgård, der var blevet ombygget til murstensbygning i perioden 1838 – 85 af købmand Søren Balle. Senere blev den solgt til købmændene Lehrmann og Hjersing, der i 1899 solgte den til farver J. C. Nielsen. Man havde først tænkt sig at ombygge gården, men da kommunen forlangte bygningen trukket tilbage, besluttede man at bygge en ny ejendom.
Arkitekt Fugl, Strømmen vandt arkitektkonkurrencen, og arbejdet blev udbudt i licitation blandt lokale håndværkere.
Et byggeudvalg og et forretningsudvalg blev nedsat, og på en generalforsamling d.18 marts 1905 blev tegninger og overslag over byggeriet fremlagt for medlemmerne, og der blev givet grønt lys til at starte.
Billede nr. 3:
Højskolehotellet Middelgade 6
I løbet af året opførtes så den statelige treetagers rødstensbygning i nordisk renæssancestil med gavlparti på det afbrudte hjørne mod Middelgade – en bygning, der hurtigt blev en markant profil i byens gadebillede. Som hotelvært antoges værten på Missionshotellet i Randers – Villum Jensen, og vognmand P. Søgaard blev staldforpagter. Det viste sig at være et par gode valg, da de begge forblev i stillingen i mange år til foreningens fulde tilfredshed. Medlemstallet var nu oppe på 615 – nemlig 512 fra landet og 103 fra byen.
Den 6. februar 1906 kunne Højskoleforeningen så endelig indvi sit eget hjem og hotel. Det skete ved en stor festlighed med sang, musik, talere og fællesspisning for 270 personer. Efter middagen var der underholdning af lærernes sangkor samt frit samvær. Ikke underligt at man i året I956 ønskede at fejre 50 året for hotellets indvielse ved en jubilæumsfest.
Til toppen Hotellet Med indvielsen af dette smukke hotel havde foreningen nu fået de allerbedste rammer for et arbejde i folkelig og kristelig retning, og der fulgte nu også mange gode år, hvori et foreningsliv udfoldede sig. Nægtes skal det dog ikke, at hotellet havde både op- og nedgangstider, og flere gange måtte der optages nye lån eller omprioriteres, når der skulle ombygges, moderniseres, indlægges centralvarme, købes nye møbler, laves nyt køkken o.s.v., men dygtige forpagtere af hotellet – Villum Jensen, Hans og Eli Madsen og Flemming Hust - forstod at drive hotellet professionelt, så Højskolehotellet havde et godt ry både i byen og på landet.
Køkkenet lå i kælderen medens restaurationen, mødelokaler, læsestue og den store smukke sal lå på første sal.
I husets 2. og 3. etage var der indrettet 30 større eller mindre værelser til udlejning.
Billede nr. 4:
Restaurationslokalerne
Billede nr. 5:
Den store sal
Billede nr. 6:
Spisestuen
Stueetagen rummede flere butikslokaler ligeledes til udlejning, bl.a. en stor hjørnebutik, hvori Randers bys første biograf ”Kosmorama” blev indrettet. Denne blev dog senere lavet om til butik. I gården var der staldplads til 120 heste, idet landboerne skulle have at sted at opstalde deres heste og vogne, når de var til marked om lørdagen. Senere da bilen blev mere almindelig, blev staldene lavet om til garager og cykelstalde. Endvidere var der indrettet lejligheder til vært og staldforpagter i ejendommen.
Hotellet blev et kært samlingssted særlig for landboerne, der især på markedsdagene benyttede hotellet og dets restauration. Her mødtes man – spiste sammen – hørte nyt og fik hest og jumbe opstaldet, medens man gik til marked. Her var der ingen standsforskel – her var jævnheden til huse – tvangfrit og bramfrit færdedes man mellem hinanden som en stor familie.
Rundt om i lokalerne blev der holdt møder og sammenkomster af forskellig art både kulturelle, politiske, religiøse og faglige møder tilligemed private fester, foreningsjubilæer og juletræsfester. Det blev et sted, hvor folkelivet rørte sig, og da priserne var overkommelige, blev hotellet flittigt benyttet også af byens borgere og af handelsrejsende.
Hoteldriften gik endda så godt, at man flere gange drøftede en udvidelse bl.a. ved at købe en naboejendom, men man valgte i stedet for at foretage en gennemgribende modernisering bl.a. af køkken, garderobe og værelserne.
Til toppen Foreningsvirksomheden Da pastor Kabell rejste fra byen i 19I3, blev daværende gårdejer i Kristrup, senere sparekassedirektør S. Mehlsen formand og beklædte denne stilling helt til 1947. Med hans store forhandlingsevne, hans interesse for den grundtvigske tankegang og hans økonomiske evner, satte han sit præg på foreningen.
For at fordele arbejdet lavede man et foredragsudvalg, der skulle stå for selve foreningslivet og et forretningsudvalg til at forestå driften af hotellet, men de to udvalg havde fælles bestyrelse.
Foredragsvirksomheden havde ligesom hotellet gode tider. Utallige er de foredragsholdere, der i tidens løb har besøgt Højskoleforeningen , især højskolefolk og præster men også forfattere, politikere, journalister, kunstnere, skuespillere, sangkor, musikere o.s.v. har besøgt foreningen.
Også mere festlige arrangementer, så som høstfest, fastelavnsfest, udflugter og ikke mindst den store juletræsfest, der hvert år holdtes 3. juledag, har bidraget til at fremme fællesskabet i foreningen.
Til toppen Mørke tider Men der kom mørke tider over landet. Krigen og den deraf følgende nedgangsperiode for hotelbranchen mærkedes også her, og da den dygtige vært Flemming Hust sagde sin stilling op for at overtage den nye restaurant ved rutebilstationen, gik det tilbage for hotellet. Flere redningsaktioner blev foretaget for at redde hotellet, og flere værtsfolk forsøgte at køre hotellet videre, men det stod ikke til at redde. I I970 erne tog udviklingen fart, - regnskabet viste stort underskud og 1. nov. 1978 blev hotellet solgt for 2,250,000 kr. til et ejendoms- og finansieringsselskab i Kirkegade, som havde planer om at drive hotellet videre under navnet ”Grand Hotel”, men heller ikke det lykkedes, og et år efter blev det atter solgt, denne gang til biografdirektør Lauritsen Århus, der indrettede fire biografer i ejendommen.
Det var en tung beslutning for bestyrelse og generalforsamling at tage, efter at hotellet havde fungeret i mere end 70 år – og dermed sluttede også et betydningsfuldt kapitel i Højskoleforeningens historie. Mange trofaste og entusiastiske mænd og kvinder havde i de mange år arbejdet ihærdigt for Højskoleforeningen – nogle få skal nævnes : Pastor Kabell, der forestod køb og bygning af hotellet, sparekassedirektør S. Mehlsen, der var formand gennem 34 år og gårdejer Karsten Dahl, der måtte tage det store skridt at sælge hotellet – men mange andre har lagt et stort arbejde i foreningen og burde alle nævnes, hvorfor der henvises til listerne over formænd og bestyrelsesmedlemmer andet sted her på hjemmesiden.
Til toppen Højskoleforeningen i dag Salget af hotellet har bevirket, at foreningen ikke har økonomiske problemer, og medlemstallet er stort, så foreningen lever videre, selv om den ikke ”har fod under eget bord”.
Gennem årene har de vekslende bestyrelser og foredragsudvalg levet op til foreningens formålsparagraf:At arbejde for god og folkelig oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske folkehøjskoler.
To ting er vigtige i dette arbejde: Det levende ord i form af foredrag, diskussion, oplæsning m.m. og fællesskabet blandt medlemmerne, der trofast møder op. Hertil har det obligatoriske kaffebord ved møderne med sang og hyggeligt samvær givetvis bidraget til, at man føler sig godt tilpas og velkommen i foreningen.
Siden salget af hotellet har foreningen haft til huse i Fritidscenteret i Vestergade, hvor der i vinterens løb afholdes 13 – 14 møder med et gennemsnit på over I00 deltagere, og det traditionelle kaffebord bibeholdes stadig. Ud over vinterens møder arrangeres der en heldagsudflugt i forsommeren og en halvdagsudflugt i eftersommeren. Begge har så stor tilslutning, at to busser er nødvendige.
Til toppen Valgmenigheden På en måde skylder Randers Valgmenighed egentlig Højskoleforeningen sin oprindelse, idet man allerede på Jakob Knudsens tid drøftede, om man skulle tilslutte sig Mellerup Valgmenighed, men man kunne ikke opnå enighed. Man vedblev dog at have stort samarbejde med Jakob Knudsen og Mellerup, men det var først, da man i 1916 indbød pastor Christensen i Mellerup til at afholde månedlige foredrag i ungdomsforeningens lokaler og disse møder senere gik over til gudstjenester, at man i 1919 stiftede Randers Valgmenighed.
Siden 1926 støttede Højskoleforeningen valgmenigheden med 200-500 kr. årligt bl.a. ud fra den betragtning, at denne menighed arbejdede i samme ånd som Højskoleforeningen og delvis havde fælles medlemmer.
Randers Valgmenighed blev på en måde en afdeling af Mellerup Valgmenighed, da man havde fælles præst, først pastor Christensen og senere den kendte højskolemand Aage Møller – stifteren af Rønshoved Højskole. Aage Møller blev en markant og meget afholdt præst, der holdt gudstjeneste hver anden søndag i Mellerup og hver anden i Klosterkirken i Randers.
Omkring 1970 opløstes Randers Valgmenighed, da man havde svært ved at finde en præst og medlemstallet faldt.
Til toppen Ungdomsforeningen Det at tage sig af ungdommen har altid været en af grundtvigianernes mærkesager, og ved flere lejligheder bl.a. ved indvielsen af det nye Højskolehotel blev det af flere forkæmpere for højskolesagen stærkt betonet, at der måtte gøres et arbejde for den opvoksende slægt.
Der havde allerede i 1901 været taget initiativ til et sådant arbejde, idet daværende pastor Kabell havde indrettet en læsestue i Helligåndshuset, hvor der tillige afholdtes foredrag og oplæsning søndag aften – fortrinsvis for unge.
Her er den første spire blevet lagt til et ungdomsarbejde, der trods op- og nedgangstider fik stor og varig betydning for mange unge fra land og by.
Nægtes skal det ikke, at Ungdomsforeningen til tider bragte Højskoleforeningen i store vanskeligheder, men hver gang rejste foreningen sig igen og blomstrede op v. hjælp af en fast kerne, der ikke ville give op.
I 1908 stiftedes så en selvstændig Ungdomsforening med en af Højskoleforeningens kendte medlemmer – malermester Markussen - som formand. Medlemmerne kom hovedsalig fra landet og mange på opfordring af Højskoleforeningens medlemmer.
Foreningens navn blev ”Grundtvigsk Ungdomsforening”, der arbejdede under mottoet: ”En vågen, dansk, kristen ungdom”.
Foreningen lejede to lokaler i Højskolehotellets forhus til de ugentlige møder og sammenkomster.
Højskoleforeningen stillede sig meget velvillig over for den nye forening, flere af dens medlemmer tog del i ungdomsarbejdet, og de unge havde fri adgang til nogle af Højskoleforeningens møder og fester.
Men efter nogle års forløb sank medlemstallet, foreningen kom i økonomiske vanskeligheder, og i 1914 overtog Højskoleforeningen alle Ungdomsforeningens ejendele, mod at den eftergav Ungdomsforeningen sin gæld.
”Grundtvigs Ungdomsforening” blev opløst, men straks dannedes en ny forening under Højskoleforeningen i samme lokaler og til dels med samme medlemmer, idet 43 medlemmer fra den gamle forening, gik med over i den nye forening, der fik navnet ” Højskoleforeningens Ungdomsforening” og som i ledelsen fik repræsentanter både fra de unge og fra Højskoleforeningens bestyrelse.
Højskoleforeningens formand S. Mehlsen blev leder af den nye forening, men året efter var det børnehjemsbestyrer N. Hansen, der blev formand. Samtidig indmeldtes foreningen i landsforeningen DDU – De danske Ungdomsforeninger.
Hr. og fru Hansen gjorde et stort og respekteret arbejde i de vanskelige og tunge krigsår 1915 - 18. Af nye ting tog de bl.a. soldaterarbejdet op.
Til toppen Ungdomshjemmet I 1918 fratrådte Hansen som formand, og efter en kort periode med lærer Feldvoss som leder, skete der pludselig store omvæltninger for foreningen, idet den dygtige og driftige pastor Ring i Ørsted slog til lyd for et ungdoms- og soldaterhjem i Randers uafhængigt af Højskoleforeningen – et hjem, hvor soldater, unge under uddannelse og skoleelever, der havde langt hjem, kunne bo og spise, og hvor Ungdomsforeningen kunne holde til. I hjemmet skulle der være pensionat, mødelokaler og værelser til udlejning.
Som den glimrende taler og agitator pastor Ring var, lykkedes det ham, at få tegnet en aktiekapital på 30.000 kr., og ejendommen med Afholdshotellet i Burchesgade blev købt og omforandret. Som bestyrerinde blev antaget frk. Margrethe Bak –senere Bak Jensen, og som økonoma hendes veninde Marie Jensen – senere Rose Jensen. Den 9. nov. 1919 blev hjemmet indviet. 18 unge mænd tog værelserne i besiddelse, og pensionatet fik stor tilgang af unge fra by og land. Ungdomsforeningen flyttede ind i de nye lokaler og tog nu atter navnet ” Grundtvigsk Ungdomsforening”.
De følgende 3-4 år blev en rig tid for Ungdomsforeningen. Frk. Bak var en dygtig og myndig leder af hjemmet, og medlemstallet voksede. For de unge blev det en spændende tid, hvor foredrag sangkor, sanglege. bibelkreds, gymnastik, dilettantkomedie o.lign. var med til at fremme et godt kammeratskab. Mange har senere udtalt, at det blev den rigeste tid i deres ungdom.
Billede nr. 7:
Opholdsstuen på Ungdomshjemmet i Burchesgade
Men desværre varede det kun i få år - økonomien slog ikke til, og der kom pensionærer, der nærmest så med ringeagt på ungdomsarbejdet, så foreningen næsten følte sig fremmed i sit eget hus.
I 1923 måtte huset sælges – aktiekapitalen var brugt, og en dyb skuffelse lagde sig over den lille skare af trofaste medlemmer, der var tilbage. Tømrer Jacobsen blev formand, og det lykkedes ham og den lille trofaste skare, der ikke ville se foreningen gå til grunde, at leje sig ind i små lokaler i Tøjhushavevej, hvor der blev holdt nogle møder, men det var klart kun midlertidigt.
Til toppen Tilbage til Højskoleforeningen Som før, når det var gået galt, søgte man tilbage til Højskoleforeningen, der endnu engang tog imod ”Den fortabte søn”.
Der blev indrettet lokale, køkken og garderobe i bagbygningen i hotellets gård til gratis afbenyttelse. Højskoleforeningen fik del i ledelsen og antog som leder lærer N. P. Søndergaard. Den 13. nov. 1924 blev lokalerne indviet, og her har foreningen så holdt til – igen under navnet: ”Højskoleforeningens Ungdomsforening” – til foreningen opløstes i 1967.
Billede nr. 8:
Ungdomsforeningens lokale 1924-1967
Til toppen Mødevirksomheden Der fulgte nu en årrække, hvor foreningslivet lykkedes godt, selv om der også var nedgangperioder ind imellem. Der blev holdt møder hver uge i vinterperioden, og der blev budt på foredrag, sang, oplæsning, folkedans, studiekreds, bibelkreds, ja, selv Esperanto, og alle møder sluttede med kaffebord og kammeratlig samvær. Ofte underholdt medlemmerne selv med sketch, sang filmfremvisning eller fortælling. For at hjælpe på økonomien arrangeredes pakkefest, auktion eller lotteri samt den store årlige begivenhed – dilettantkomedien, hvor man ikke stod tilbage for bl.a. at opføre ”Eventyr på fodrejse”, En søndag på Amager”, ” Nej” eller ”Slægtens ære”. Forestillingen trak fuldt hus i den store sal for Højskoleforeningens og Ungdomsforeningens medlemmer. Ydermere deltog de unge også gratis i alle Højskoleforeningens møder og fester.
Billede nr. 9:
Dilettantkomedie: ”Eventyr på fodrejse”
Billede nr. 10:
Dilettantkomedie: ”Slægtens ære”
Til toppen Sommeraktiviteter Men om sommeren lå foreningen heller ikke stille. Man mødtes til leg eller boldspil på en sportsplads, eller der blev arrangeret gå- eller cykelture rundt i omegnen til grundlovsmøder, sommermøder, teaterture, besøg hos andre ungdomsforeninger eller blot en tur i skoven.
Vivild Ungdomsskole dannede ofte rammen om disse besøg, da Rasmus Nielsen var formand for ”Djurslands nordre Hovedkreds”, og derfor ofte samlede foreningerne i Vivild til en festlig dag med gymnastik, sang, folkedans, foredrag og frit samvær.
Billede nr. 11:
Besøg på Vivild Ungdomsskole
Skt. Hansaften fejredes altid hos et af medlemmerne ude på landet, hvor der var plads til at brænde bål, lave optrin og ofte spise jordbær. Her var det f. eks. ”Langvang”, ”Rahrseje” eller Chr. Nielsen, Munkdrup der indbød til fest.
Flere deltog også i DDU´s årsmøde, der hvert år holdtes i en weekend på en højskole. Disse møder var ofte en stor oplevelse, at deltage i.
Billede nr. 12:
De danske Ungdomsforeningers årsmøde på Uldum Højskole
Til toppen ” Bussen” På et tidspunkt i 30erne fik foreningen af konsulent Th. Jensen og frue – Randers Amtshusholdningsselskab – foræret en opklodset bus, primitivt indrettet til weekendophold og opstillet ved Mariager fjord. Det skulle vise sig at blive et stort aktiv for foreningen i nogle år. Hurtigt blev der købt endnu en bus, så man nu havde både en herre- og en damebus til overnatning. Mellem de to busser blev der indrettet et interimistisk køkken - og ”Das” i skoven, cykelstald og flagstang blev hurtigt etableret, hvorefter et dejligt sommerliv kunne udvikle sig her på ”Bussernes holdeplads”.
Billede nr. 13:
”Bussen” males"
Billede nr. 14:
”Bussernes holdeplads”
Trods dårlige cykler kørte en flok herud i weekenderne, belæsset med sovepose, mad og badetøj for at tilbringe en dejlig weekend sammen med leg, boldspil, badning, små udflugter, evt. kirkegang og kammeratlig samvær. Desværre satte krigen en stopper for disse oplevelser. Udgangsforbud, dårlige cykler og usikre tider forårsagede, at Busserne forfaldt og måtte sælges i sidste fase af krigen for 300 kr.
Alle disse aktiviteter sommer og vinter var stærkt medvirkende til at fremme kammeratskab og sammenhold. I det hele taget følte medlemmerne sig stærkt knyttet til foreningen, og en trofast skare mødte altid op. Måske var det, fordi det var en åben forening, der ikke sigtede på noget bestemt som f.eks. sport, politik, musik el.lign. men en forening, der henvendte sig i lyst og nød til det omgivende samfund.
Til toppen Besættelsestiden Det siger sig selv, at krigen og besættelsen satte et stærkt præg på arbejdet med de unge mennesker. Møderne blev stærkt nationalt prægede. Landets fornedrelse som besat og ufrit land lå som en undertone i alle foredragene. Grænselandets skæbne fik ny aktualitet og interesse for de unge. Foreningen deltog i Alsang og Algang, og man tegnede fadderskab til Norge i 1944 – hvert medlem betalte 3 kr. om måneden, og for pengene blev der indkøbt og afsendt madvarer til Norge.
Under den finsk – russiske krig holdt foreningen specielle finlandsaftener, hvor pigerne strikkede huer, tørklæder, sokker og de specielle skydevanter til de finske soldater, medens de mandlige medlemmer læste op eller underholdt på anden måde.
Foreningen var også med til at stifte det landsomfattende ”Dansk Ungdomssamvirke”, hvis formål var at skabe nationalt og folkeligt sammenhold blandt de forskellige ungdomsorganisationer. Det resulterede bl.a. i illegal mødevirksomhed, hvori flere fra foreningen deltog. Flere medlemmer deltog også i modstandsbevægelsen, men det foregik ude i de forskellige grupper, uafhængigt af foreningen. Men det blev sværere at samle de unge om aftenen, især da der kom udgangsforbud, og tiderne blev urolige. En overgang forsøgte man at flytte møderne til søndag eftermiddag, men det slog ikke rigtigt an, og medlemstallet dalede.
Til toppen De sidste årtier Efter ca. 18 år som formand fratrådte overlærer N. P. Søndergaard i I943, hvorefter lærer Sv. Aage Søgaard, Munkdrup overtog posten. Men allerede i I945 overlod han hvervet til landbrugskonsulent Viggo Sørensen, Kristrup, der straks gjorde et stort arbejde for at skaffe nye medlemmer. På grund af hans store tilknytning til landboerne, blev det især blandt disse, at tilgangen kom, og medlemstallet steg. Han og hans kone kunne nu føre foreningen videre i den gamle ånd fra før krigen og med god tilslutning til de forskellige arrangementer.
I begyndelsen af I950erne overtog gårdejer Jens Anker Leth, Hornbæk formandsposten og i 1960 David Hansen, Støvring. Men nu gik det tilbage med tilslutningen. Det blev sværere at samle de unge til Ungdomsforeningens programmer – det var for tungt – de unge ville gerne have lettere underholdning og især gerne have lidt moderne dans og ikke bare folkedans.
Så da gårdejer Jens Øster, Stånum i 196I blev formand, forsøgte man at lave et lettere program med filmaftener, amatøraftener, underholdning, virksomhedsbesøg, sang – og musikaftener og kun ganske få foredrag samt lidt dans efter nogle af møderne. Endvidere udsendte man en brochure i 23.000 eksemplarer til alle postadresser i byen og omegnen, hvori både Højskoleforeningens og Ungdomsforeningens program var trykt, og hvor man opfordrede unge til at møde op til det første møde, der skulle være en jazzaften.
Det skal siges, at Højskoleforeningens bestyrelse var ikke så lidt skeptiske over dette tiltag, men det lykkedes Jens Øster at overbevise den om, at skulle man have fat i de unge, så måtte man gå dem i møde på deres præmisser og så senere måske putte lidt mere ”lødigt” ind.
Kampagnen lykkedes. Til det første møde mødte der 125 mennesker op, og selv om der ikke kom så mange til de næste møder, kom der dog 50-100 deltagere. I 1963 udsendte man en ny brochure, som dog ikke gav helt det samme gode resultat, men alligevel havde foreningen 86 medlemmer, hvilket var tilfredsstillende. Landmand Knud Christensen, Tebbestrup var nu blevet formand, og desværre begyndte mødedeltagelsen nu at mindskes – til sidst var gennemsnittet helt nede på 17 deltagere, og et års tid efter gik arbejdet helt i stå, da der kun var mødt 4 til generalforsamlingen. Selv om man på forskellig vis prøvede at puste nyt liv i foreningen, måtte man give op i 1967.
Alt arkivmateriale blev afleveret til lokalhistorisk arkiv i Randers, og kassebeholdningen afleveret til Højskoleforeningen, men båndlagt til en evt. ny forening. Det er det sidste livstegn, der er fra foreningen, der i sine velmagtsdage var en blomstrende forening af stor betydning for sine medlemmer – men som tiden var løbet fra. I øvrigt henvises til Højskoleforeningens jubilæumsskrifter 1931 – 1956 – 1985.
Til toppen 125 års Jubilæumsfest den 25. november 2010
Uddrag af artikel fra Randers Amtsavis 22. nov. 2010.
Randers Amtsavis bragte d.22.nov. 2010 et portræt af Højskoleforeningen for Randers og Omegn i anledning af foreningens 125 års jubilæum. Artiklen var bygget op omkring et interview med foreningens nuværende formand Aase Pedersen og bar overskriften: KULTURBÆRENDE FORENING fylder 125 ÅR.
I artiklen giver Aase Pedersen et kort rids af foreningens tilblivelse og forskellige tilholdssteder, hvor især hotellet, som foreningen ejede 1906 – 1978, har dannet rammen om et utal af møder og fester.
Tro mod sin natur har Højskoleforeningens møder altid rummet flittig brug af Højskolesangbogen ved det traditionelle kaffebord, og sådan er det også i dag, hvor foreningen holder sine møder i Randers Fritidscenter. Her samles i gennemsnit 115 medlemmer til møderne, der altid holdes hver anden torsdag i vinterperioden.
En af de få ejendele, foreningen endnu har tilbage, er flygelet, der står i den store sal, og som lejes ud til de forskellige brugere.
Der skulle gå 120 år, inden foreningen fik sin første kvindelige formand ved Aase Pedersen, og gennem de 125år har der kun været 16 formænd, hvor den længst fungerende var sparekassedirektør Mehlsen, der styrede foreningen i 34 år.
Af andre formænd kan nævnes gårdejer Jens Randrup, konsulent Viggo Sørensen, gårdejer Erling Fogh, gårdejer Karsten Dahl og gårdejer Gunnar Mathiasen.
Vintersæsonen starter ofte med et musikarrangement, og så går det ellers løs med 12 til 13 møder vinteren igennem med skiftende foredragsholdere, og om sommeren arrangeres en heldags- og en halvdagsudflugt.
Højskoleforeningen er livskraftig – har en solid økonomi, selv om der let anvendes et halv hundrede tusinde kroner om året til foredragsholdernes honorarer - og aktuelt er der omkring 650 medlemmer.
Jubilæet markeres med et festligt arrangement for medlemmerne i Fritidscenteret den 25 november om aftenen.
Jubilæumsfesten 25. november 2010.
Aftenprogram:
Kl. 12.30 Opstilling af borde og borddækning.
Kl. 17.45 Mads Rudklint spiller sagte musik
Kl. 18.00 Velkomst ved formand Aase Pedersen
Sang: Er lyset for de lærde blot, nr. 89
Kl. 18.20 Forret
Mads Rudklint spiller et stykke musik
Ellen Jørgensen fortæller om Højskoleforeningen
Sang af N. P. Søndergaard fra Højskolehotellets 50-års jubilæum
Kl. 19.30 Hovedret
Kirsten Stenz fortæller om Ungdomsforeningen
Sang: Den danske sang er en ung, blond pige, nr. 162
Randers Fortæller Henrik Kjærgaard-Jensen
Mads Rudklint spiller et stykke musik
Kl. 21.15 Dessert
Talere:
Karsten Dahl
Erling Vittrup
Sang: Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, nr. 95
På Højskoleforeningens vegne vil jeg gerne byde jer alle hjertelig velkommen til vores
125 års jubilæumsfest.
125 år er mange år for en forening, og når jeg står her og ser ned over så mange glade ansigter, så er det dejligt at se så mange ”kendte ansigter”. Jeg husker tydeligt, hvor dejlig en aften vi havde for 25 år siden, og det er mit ønske, at vi må få en lige så god aften nu 25 år senere.
Vi er så heldige, at vores formand fra dengang, Karsten Dahl også er her - Ellen Jørgensen og Kirsten Mogensen er endnu i bestyrelsen - og Kirsten Stenz, som var i bestyrelsen dengang, holder i aften en tale om Ungdomsforeningen.
Men der er flere, der var med til jubilæet for 25 år siden, og det er vi rigtig glade for.
Den 25. november var også datoen for den første foredragsaften i 1885, derfor fester vi i aften.
En velkomst skal også lyde til pianist Mads Rudklint fra Esbjerg, fordi du sagde ja til at komme her i aften og underholde og spille for os.
Også velkommen til Randers-fortæller Henrik Kjærgaard-Jensen, Mellerup, som også vil underholde i aften.
Vi takker Sparekassen Kronjylland for donationen i anledningen af vores jubilæum.
En praktisk oplysning – fra bestyrelsens side har vi valgt Sven Aage Jensen som toastmaster til at styre begivenhederne i aften, så ønsker nogle at sige noget bedes de henvende sig til ham.
Vi plejer jo altid at begynde vores møder med en sang, og det gør vi også i aften.
Vi synger nr. 89 i Højskolesangbogen -- Er lyset for de lærde blot.
Aase Pedersen
Ellen Jørgensens tale ved Højskoleforeningens 125 års jubilæum.
Ved middagen gav Ellen Jørgensen et kort rids over foreningens liv gennem de 125 år. Højskoleforeningen har haft et godt liv, sagde hun. Den har haft både op - og nedgangsperioder, men altid har der været en flok af stærke og interesserede mennesker, der ved deres ihærdige indsats har hjulpet foreningen på gled, når det trængtes.
Netop i disse timer for 125 år siden, sad der en gruppe mennesker med redaktør Rye fra Randers Dagblad i spidsen i et lokale i Krankstuestræde nr.9 ( nuværende v. Hattenstræde ) og holdt det første medlemsmøde i den nystiftede Højskoleforening, som de så længe havde ønsket sig og arbejdet på skulle blive til virkelighed – det møde, som man bestemte, skulle være foreningens fødselsdag, og når der er fødselsdag, plejer man jo at hejse flaget, så lad os hejse flaget for disse mennesker og den forening, som i dag kan fejre 125 års fødselsdag - hvorpå Ellen Jørgensen stillede et flag op på talerstolen.
Det var folk, der alle var opfyldt af højskoletankerne om frihed, folkelighed og oplysning ved det levende ord. Mange havde måske selv været på højskole og hørt om disse tanker, og nu ville de gerne have ført dem videre ud i deres hjemegn.
Nu var målet nået godt hjulpet på vej af forstander Jens Bek på den nystiftede Mellerup Højskole og sognepræst i Støvring – Mellerup H.C.Slamberg, der begge havde holdt nogle meget velbesøgte højskolemøder, hvorfra dønninger nåede helt til Randers og inspirerede folk her til at tage fat. Derfor var det også disse to mennesker, der talte ved hint møde den 25 nov. 1885.
Allerede efter et års tid flyttede man til Carolinegade, fordi medlemsskaren steg, og pladsen blev for trang. Her i Carolinegade begyndte den svage start på et højskolehjem, hvor den voksende medlemsskare kunne komme og læse avis, hygge sig, få lidt at spise og ellers deltage i foreningens aktiviteter, der ud over foredragsvirksomheden også indeholdt sangkor – skovtur – høstfest – maskebal – julefest –og endog aftenskole for de unge ( begyndelsen til den senere ungdoms –
forening) -----” men takt og god tone var altid til stede” , står der i de gamle protokoller, og det samme er jo også gældende i dag i foreningen.
Skiftende foredragsholdere : højskolefolk – præster – lærere – kunstnere –lokale folk sørgede for fine kulturelle aftener. Især bør det nævnes, at man i ca. 12 år havde Jacob Knudsen fra Mellerup Valgmenighed til at tale en gang hver måned , og kendte personer som Bjørnstjerne Bjørnson turde man også binde an med.
Hidtil havde foreningen kun boet til leje, men i begyndelsen af 1900 tallet begyndte ønsket om ”foden under eget bord” at presse sig på. Især var landboerne stærkt interesserede i at få et centralt sted, hvor de kunne få deres heste og vogne opstaldet, når de var til marked eller på bytur i staden.
Dette resulterede, efter mange og lange tiltag, forhandlinger og økonomiske overvejelser, i købet af farver Nielsens 1700-tals gård i Middelgade med tilbygninger i Apotekerstræde. Den blev revet ned, og den statelige renæssancebygning på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde rejste sig under arkitekt Fugls ledelse, og 6. februar 1906 kunne foreningen så indvi sit nye hotel, der skulle blive til stor glæde i mange år for medlemmerne og byen i det hele taget .
Det blev et hyggeligt familiehotel, hvor land og by mødtes til møder og fester, hvor byens folk mødtes til private sammenkomster, hvor forretningsfolk og rejsende kunne få god mad og gode værelser til en rimelig pris. og hvor der i gården var plads til 120 heste med vogne. Dygtige værtsfolk sørgede for en god omsætning, så det blev en god tid for foreningen, der naturligvis også holdt alle sine møder i den store, flotte sal, der kunne rumme 350 personer.
Mange kendte mennesker har gennem tiderne stået på talerstolen og talt til en fyldt sal, og foreningens julefest 3. juledag var noget af et tilløbsstykke, som alle ung som gammel glædede sig til.
I 72 år eksisterede dette hotel og i 34 af disse år var sparekassedirektør Mehlsen formand. Allerede disse mange år vidner om hans store evner til at lede sådan en forening.
Men tiderne skiftede – det blev trange tider for hoteldriften – der kom underskud i kassen og forskellige ydre omstændigheder gjorde, at man i 1978 måtte afhænde hotellet -----EN ÆRA VAR SLUT.----
31. oktober 1978 var bestyrelsen med formanden Carsten Dahl i spidsen samt nogle indbudte gæster samlet på hotellet for sidste gang til en afskedsmiddag, hvor der naturligvis var en lidt sørgmodig stemning.
Men Højskoleforeningen lever videre – salget bevirkede, at foreningen ikke har ondt i økonomien – den har en stor og trofast medlemsskare, der flittigt slutter op om alle arrangementer, det være sig møderne i Fritidscenteret eller udflugterne om sommeren.
Foreningen lever stadig op til dens formålsparagraf, der siger, at foreningen vil arbejde for god og folkelig oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske højskoler.
Ellen Jørgensen sluttede: Lad os hejse flaget for denne forening med dens skiftende formænd, bestyrelse og ikke mindst menige medlemmer, der alle har bidraget til, at vi i dag kan fejre foreningens 125 års jubilæum.
Formandens afslutningstale
Det er faldet i min lod at skulle slutte aftenen af - det vil jeg gøre med et par personlige bemærkninger. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi for 59 år siden troet, at jeg skulle komme til at stå her. Da jeg kom til som formand i 2005, var det med mange sommerfugle i maven og iskolde hænder, at jeg betrådte talerstolen - sommerfuglene er der stadig, dem slipper jeg aldrig af med.
En meget stor portion ydmyghed overfor vores gamle foreningen har jeg også med, men jeg glæder mig hver eneste gang til at møde op her. Personligt siger jeg tak for den opbakning jeg har fået.
Vi vil gerne sige tak for talerne - en stor tak også til Mads Rudklint for musikledsagelsen, tak til Ellen Jørgensen og Kirsten Stenz for jeres fortællinger om Højskoleforeningen og Ungdomsforeningen.
En tak skal også lyde til Henrik Kjærgaard-Jensen.
En stor tak til jer medlemmer fordi I støtter så godt op vores arrangementer, det er ikke sikkert, alle foredrag er lige gode, men vi forsøger at gøre vores bedste - ros og kritik og nye emner modtages gerne.
Også en tak til pigerne i køkkenet. Jeg kan fortælle at en af dem også var med for 25 år siden - og tak til de af bestyrelsens damer, der har bagt småkager til os.
Vi skal nu , som vi gjorde for 25 år siden slutte af med at synge i en stor rundkreds.
Nr. 177 i Højskolesangbogen – Skuld gammel venskab rejn forgo.
12 - De danske Ungdomsforeningers årsmøde på Uldum Højskole
13 - ”Bussen” males
14 - ”Bussernes holdeplads”
Bestyrelsen 2022
Fornavn
Efternavn
Adresse
Postnr.
Funktion
Telefon
Kasserer
Ingrid
Bang
Vestergade, 7 B 3. tv
8900 Randers C
Best. medlem
21 43 68 75
Formand
Bodil
Andersen
Klokkevang 12, Asferg
8990 Fårup
Best. medlem
29 92 81 52
Dorte
Hyldgaard
Mimersvej 7
8920 Randers NV
Næstformand
61 20 57 95
Elisabeth
A. Rasmussen
Folehaven 6
8920 Randers NV
Best. medlem
21 90 47 35
Bente
Sønderholm
Spindervej 4, lejlighed 22
8900 Randers C
Best. medlem
29 82 66 99
VEDTÆGTER FOR HØJSKOLEFORENINGEN FOR RANDERS OG OMEGN
VEDTÆGTER
§
1
Foreningens
navn er ”Højskoleforeningen for Randers og Omegn”.
§
2
Foreningens
formål er ved afholdelse af møder med foredrag, oplæsning, sang og
andre dertil egnede midler at virke for god folkelig og kristelig
oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske
folkehøjskoler i Danmark.
§
3
Foreningen
blev stiftet i 1885.
I
1904 blev der tegnet en aktiekapital, som skulle danne økonomisk
grundlag for foreningens drift. Aktierne er ikke at betragte som
egentlige aktier med hjemmel i den gældende aktieselskabslov,
men er kun et engangskontingent, der giver ejerne medlemsret for
livstid. De kan derfor ikke overdrages til andre, og ved aktieejerens
død bliver aktierne derfor ugyldige.
I
stedet for aktiebreve blev der fra 1970 udstedt indskudsbeviser.
Disse giver indehaverne med husstand medlemsret af foreningen
for livstid. Ejerne af aktiebrevene er ligestillede med ejerne
af indskudsbeviser. Interesserede, der ikke ønsker at købe
indskudsbevis, kan blive årsmedlemmer mod at betale et årligt
kontingent.
Fra
2015 kan der kun tegnes et personligt medlemskab. Bestyrelsen
fastsætter kontingentet, og der udstedes medlemskort.
§
4
Generalforsamlingen
er foreningens højeste myndighed.
Den
ordinære årlige generalforsamling afholdes i marts måned.
Generalforsamlingen
anses for lovligt indvarslet ved offentliggørelse
i
foreningens program.
Dagsorden
for generalforsamlingen:
1.
Valg af stemmetællere
2.
Valg af dirigent
3.
Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
4.
Fremlæggelse af årsregnskab i revideret stand til godkendelse
5.
Behandling af eventuelt indkomne forslag
6.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7.
Valg af revisor, samt en suppleant
8.
Eventuelt
Et
medlem har ret til at få et forslag behandlet på
generalforsamlingen, når dette er formanden skriftligt i hænde
senest den 1. februar. Ekstraordinær generalforsamling
afholdes, når bestyrelsen eller mindst 50 af foreningens medlemmer
indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af forhandlingsemne
til bestyrelsens formand. I sidste tilfælde skal
generalforsamlingen afholdes inden en måned efter begæringens
modtagelse.
§
5
Beslutninger
på generalforsamlingen sker ved simpelt stemmeflertal. Undtaget er
de i § 6 og § 11 nævnte forhold. Ethvert af de fremmødte
medlemmer med gyldigt medlemskort har én stemme.
Er
en husstand med et livsvarigt medlemskort repræsenteret af to, har
begge stemmeret.
Alle
valg sker ved skriftlig afstemning, hvis flere kandidater er bragt i
forslag. Andre afstemninger kan foregå ved håndsoprækning,
medmindre 1/5 af de fremmødte medlemmer forlanger skriftlig
afstemning.
§
6
Ændringer
i foreningens vedtægter kan kun vedtages på en generalforsamling,
såfremt forslag herom er fremsat som et særligt punkt på
dagsordenen i indkaldelsen til generalforsamlingen, og mindst
2/3 af de fremmødte stemmer derfor.
§
7
Foreningen
ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på syv, otte
eller ni medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for tre år ad
gangen. Tre eller to er på valg hvert år. I perioder med et lige
antal medlemmer har formanden to stemmer.
Der
vælges to revisorer for en toårig periode. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen
konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær
samt nedsætter de fornødne udvalg. Foreningens regnskabsår er
kalenderåret. Kassereren er undergivet bestyrelsens kontrol og er
pligtig til:
at
efterkomme bestyrelsens udbetalingsordrer
at
anbringe ledig kapital i værdipapirer efter bestyrelsens
bestemmelse, samt
at
aflevere regnskabet efter bestyrelsens bestemmelse om form og
tidspunkt derfor.
§
8
Bestyrelsen
er bemyndiget til at varetage foreningens daglige drift, afslutte
lejemål samt i forhold til tredjemand at pantsætte fast ejendom.
Erhvervelse og afhændelse af fast ejendom skal godkendes af
generalforsamlingen.
§
9
Bestyrelsen
repræsenterer i alle forhold til tredjemand foreningen med fuld
bindende virkning, dog kan formanden optræde på foreningens
vegne i retssager, både som sagsøger og som sagsøgt og kan give en
anden fuldmagt til at give møde for sig.
Ligeledes
kan forkyndelse for foreningen ske for formanden, og denne kan
bekræfte udskrifter af nærværende vedtægter og af foreningens
forhandlinsprotokol.
§
10
På
bestyrelsesmøderne føres en forhandlingsprotokol, der underskrives
af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Referat af
generalforsamlingen underskrives af dirigenten.
§
11
Foreningen
kan opløses, når forslag derom vedtages på to af hinanden følgende
generalforsamlinger med mindst en måneds mellemrum, og mindst 4/5 af
de fremmødte medlemmer på begge generalforsamlinger stemmer for
opløsningen. I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingen
bestemmelse om anvendelse af foreningens midler. Disse midler skal
anvendes til almennyttige formål, der så vidt muligt er af lignende
art som foreningens og kan under ingen omstændigheder udloddes
til foreningens medlemmer. §11 kan kun ændres efter samme regler
som de, der i denne § stykke 1 er anført for foreningens opløsning.
Ovenstående
vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen d. 19.03.15
Kirsten
Hune Niels Knudsen Ejvind Vestergaard
Hans
Andersen Anna Lise Holm Sven Aage Jensen
Poul
Hallas Bodil Andersen Elisabeth A.
Rasmussen
Tidligere Vedtægter
§ 1.
Foreningens navn er "Højskoleforeningen for Randers og Omegn".
§ 2.
Foreningens formål er ved afholdelse af møder med foredrag, oplæsning, sang og andre dertil egnede midler at virke for god folkelig og kristelig oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske folkehøjskoler i Danmark.
§ 3.
Ved foreningens stiftelse i 1904 blev der tegnet en aktiekapital, sam skulle danne økonomisk grundlag for foreningens drift. Aktieme er ikke at betragte som egentlige aktier med hjemmel i den gældende aktieselskabslov, men er kun et engangskontingent, der giver ejeme medlemsret for livstid. De kan derfor ikke transporteres til andre, og ved aktieejemes død bliver aktieme derfor ugyldige. I stedet for aktiebreve udstedes der nu indskudsbevis lydende på navn. Det giver indehaveme med husstand medlemsret af foreningen for livstid. Ejeme af aktiebrevene er ligestillede med ejeme af indskudsbeviser. Interesserede, der ikke ønsker at købe indskudsbevis, kan blive årsmedlemmer mod at betale et arligt kontingent. Bestyrelsen fastsretter prisen på såvel indskudsbevis som årligt kontingent. Bestyrelsen kan med 2/3 flertal udelukke såvel et livsvarigt medlem som et årsmedlem af foreningen, hvis den skønner, at vedkommende modvirker eller forsøger at modvirke foreningens formål. Det udelukkede medlem er dog berettiget til at bringe spørgsmålet om udelukkelse frem på den først følgende ordinære generalforsamling, efter at krav herom er tilstillet formanden senest den 1. februar. Generalforsamlingen træffer da den endelige afgørelse med simpel stemmeflerhed af de fremmødte medlemmer.
§ 4.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ledes af en af samme valgt dirigent. Den ordinære årlige generalforsamling afholdes i marts måned efter bekendtgørelse i den lokale presse med mindst 8 dages varsel. På denne behandles følgende emner i henhold til nedenstående dagsorden:
1. Valg af stemmetællere. 2. Valg af dirigent. 3. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 4. Fremlæggelse af årsregnskabet i revideret stand til godkendelse. 5. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 6. Valg afbestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 7. Valg af revisor for 2 år. 8. Eventuelt.
Ethvert medlem har ret til at få forslag behandlet på general forsamlingen, når sadanne skriftligt er formanden i hænde senest den 1. februar. Ekstraordinrer generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 50 af foreningens medlemmer indgiver skriftlig beretning herom med angivelse af forhandlingsemne til bestyrelsens formand. I sidste tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden 1 måned efter beretningens modtagelse.
§ 5.
Beslutninger på generalforsamlingen sker ved simpel stemmeflerhed (d.v.s. over halvdelen af de afgivne stemmer -blanke stemmer medregnet). Undtaget er de i § 6 og § 11 nævnte forhold. Ethvert af de fremmødte medlemmer, med gyldigt medlemskort, har en stemme. Er en husstand med indskudsbevis repræsenteret af 2, har begge stemmeret. Alle valg sker ved skriftlig afstemning, hvis flere kandidater er bragt i forslag. Andre afstemninger kan foregå ved håndsoprækning, medmindre 1/5 af de fremmødte medlemmer forlanger skriftlig afstemning.
§ 6.
Ændringer i foreningens vedtægter kan kun vedtages på en generalforsamling, såfremt forslag herom er fremsat som et særligt punkt på dagsordenen i den offentliggjorte indkaldelse til generalforsamling, og mindst 42 af foreningens medlernmer er til stede,og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændring. Er det nævnte antal - 42 - ikke fremmødt, men flertallet af de fremmødte i øvrigt har stemt for forslaget om ændring, kan der med sædvanligt varsel indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med samme sag på dagsordenen, og denne generalforsamling er da beslutningsdygtig, og ændringsforslaget er vedtaget, når 2/3 af de fremmødte stemmer derfor.
§ 7.
Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for tre år ad gangen. 3 er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Første gang bestemmes rækkefølgen af afgang ved lodtrækning. Bestyrelsen konstituerer sig selv for et år ad gangen med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt nedsætter de fornødne udvalg. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Kassereren er undergivet bestyrelsens kontrol og er pligtig at efterkomme bestyrelsens udbetalingsordrer i det omfang, det er muligt, at anbringe obligationer efter bestyrelsens bestemmelse, samt at aflevere regnskabet efter bestyrelsens bestemmelse om form og tidspunkt derfor.
§ 8.
Bestyrelsen er bemyndiget til at varetage foreningens daglige drift, afslutte lejemål samt i forhold til trediemand at pantsrette fast ejendom. Erhvervelse og afhændelse af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.
§ 9.
Bestyrelsen repræsenterer i alle forhold til trediemand foreningen med fuld bindende virkning, dog kan formanden optræde på foreningens vegne i retssager, både som sagsøger og som sagsøgt, og han kan befuldmægtige en anden til at give møde for sig. Ligeledes kan forkyndelse for foreningen ske for formanden, og denne kan bekræfte udskrifter af nærværende vedtægter og af foreningens forhandlingsprotokol.
§ 10.
Over det på bestyrelsesmøder passerede føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Referat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten.
§ 11.
Foreningen kan opløses, når forslag derom vedtages på to af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst en måneds mellemrum og mindst 4/5 af de fremmedte medlemmer pa begge generalforsamlinger stemmer for opløsningen. I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingen bestemmelse om anvendelse af foreningens midler, disse skal anvendes til almennyttige formål, der så vidt muligt er af lignende art som foreningens, og kan under ingen omstændigheder udloddes til foreningens medlemmer. § 11 kan kun ændres efter samme regler som de, der i denne §, stykke 1, er anført for foreningens opløsning.
Ovenstående vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 25. marts 1999.
Gunnar Mathiasen Simon Bach Jørgen Olsen Kirsten Mogensen Boye Jørgensen Ellen Jergensen Hans Andersen Aase Pedersen Aase Petersen
PROGRAM
Møderne afholdes kl. 19.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers.
Kaffe: gratis
TIDLIGERE & NUVÆRENDE LEDELSE
Formænd
Redaktør C.J. Rye
1885 - 1888
Malermester N.N. Markussen
1888 - 1894
Mejeriejer Ole Ligaard
1894 - 1896
Murermester M.C. Olesen
1896 - 1898
Mejeriejer Ole Ligaard
1898 - 1902
Murermester M.C. Olesen
1902 - 1904
Pastor M.T Kabell
1904 - 1913
Sparekassedirektør S. Mehlsen
1913 - 1947
Skatterådsformand Anders Christensen
1947 - 1950
Gårdejer Jens Randrup
1950 - 1962
Konsulent Viggo Sørensen
1962 - 1969
Gårdejer Erling Fogh
1969 - 1974
Gårdejer Karsten Dahl
1974 - 1994
Gårdejer Gunnar Mathiasen
1994 - 2002
Konsulent Tage Andersen
2002 - 2005
Lægesekretær Aase Pedersen
2005 - 2013
Psykolog Kirsten Hune
2013 - 2024
Kasserere
Redaktør C.J. Rye
1885 - 1892
Malermester N.N. Markussen
1892 - 1896
Maskinfabrikant Karl Sørensen
1896 - 1998
Murermester M.P. Boldsen
1898 - 1904
Sagfører Anders Jørgensen
1904 - 1906
Sparekassedirektør P. Skaarup
1906 - 1908
Pens. lærer J.C. Schmidt
1908 - 1909
Snedkermester H. Johnsen
1909 - 1927
Arkitekt J.C. Christensen - Hag
1927 - 1934
Skoleinspektør N.P. Søndergaard
1934 - 1970
Gårdejer Jens Øster
1970 - 1995
Gårdejer Jørgen Olsen
1995 - 2013
Civiløkonom Ejvind Vestergaard
2013 - 2016
Biblioteksassistent Anna Lise Holm
2016 - 2024
Bestyrelsesmedlemmer
Redaktør C.J Rye, Randers
1885 - 1888
Malermester N.N Markussen, Randers
1885 - 1904
- og
1921 - 1933
Mejeriejer Ole Ligaard, Randers
1885 - 1896
- og
1898 - 1902
Murermester M.C. Olesen, Randers
1890 - 1898
- og
1902 - 1919
Gårdejer Niels Pedersen, Trustrup
1890 - 1896
Maskinfabrikant Karl Sørensen, Randers
1896 - 1898
- og
1906 - 1910
Højskoleforstander J. Michelsen, Mellerup
1896 - 1900
- og
1904 - 1923
Proprietær J.P. Gudiksen Møller, Christiansborg
1896 - 1898
Gårdejer Martinus Vinther, Mellemmølle
1896 - 1900
Skolebestyrer Kr. Pedersen, Randers
1896 - 1897
Gårdejer Rasmus Dengsøe, Vester Velling
1896 - 1897
Forretningsfører M. Andersen, Randers
1897 - 1906
Lærer A. Busk, Hørning
1897 - 1899
Murermester M.P. Boldsen, Randers
1898 - 1945
Stationsforstander R. Fogh, Strømmen
1898 - 1902
Højskoleforstander H.C. Nielsen-Svinning, Hadsten
1900 - 1904
Pastor M.T. Kabell, Randers
1904 - 1913
Sparekassedirektør S. Mehlsen, Kristrup
1904 - 1947
Gårdejer, amtsrådsmedlem A.K. Vegger, Kousted
1904 - 1906
Gårdejer Nikolaj Thomsen, Støvring
1904 - 1910
Folketingsmand N.K. Moestrup, Harridslev
1904 - 1908
Gårdejer P.S. Pedersen, Borup
1906 - 1908
Malermester J.P. Sørensen-Nonboe, Randers
1906 - 1908
- og
1911 - 1928
Fhv. folketingsmand Gerud Jensen, Væth
1908 - 1914
Gårdejer Rasmus Frandsen, Kristrup
1908 - 1910
Proprietær N. Secher, Askildrup
1910 - 1930
Proprietær N.P. Nielsen, Rahrseje
1910 - 1914
Skolebestyrer C. Christensen-Dalsgaard, Randers
1910 - 1911
Gårdejer N.J. Ladekarl, Gimming
1914 - 1920
Tømrermester S.J. Aagaard, Randers
1914 - 1918
Gårdejer Niels Høeg, Jebjerg
1914 - 1918
Arkitekt J.C. Christensen-Hag, Randers
1918 - 1934
Gårdejer Rasmus Mathiesen, Harridslev
1918 - 1934
Trafikassistent K.P. Nielsen, Randers
1919 - 1920
Forpagter M. Refsgaard Thøgersen, Kristrup
1920 - 1928
Gårdejer Niels Nielsen Mosegaard, Haslund
1923 - 1929
Proprietær L.J. Lauersen, Engelsholm
1928 - 1956
Lærer N.P. Søndergaard, Randers
1928 - 1970
Pastor E. Bjørnbak, Lauerbjerg, senere Randers
1929 - 1947
Gårdejer S. Stenz, Kondrup
1930 - 1964
Gartner S. Rasmussen, Ålum
1933 - 1940
Gårdejer Anders Christensen, Terp Mølle
1934 - 1950
Konsulent H.P.M. Christiansen, Randers
1935 - 1956
Gårdejer J. Randrup, Tånum
1940 - 1962
Arkitekt A. Hag, Randers
1945 - 1978
Gårdejer Frands Frandsen, Nordvang
1947 - 1965
Pastor J.M. Mikkelsen, Kristrup
1947 - 1963
Mejeribestyrer L. Laursen, Moselund
1950 - 1965
Gårdejer Anker Rasmussen, Løvskal
1956 - 1970
Konsulent Viggo Sørensen, Kristrup
1956 - 1970
Gårdejer Jens Øster, Stånum
1963 - 1996
Gårdejer Erling Fogh, Haslundgård
1963 - 1978
Gårdejer Niels Stenz, Kondrup
1964 - 1980
Gårdejer Niels Fiil Frandsen, Nordvang
1965 - 1980
Lærer Ejnar Grønbæk, Randers
1965 - 1979
Gårdejer Karsten Dahl, Mejlby
1970 - 1994
Gårdejer Jens Anker Leth, Hornbæk
1970 - 1994
Fru Ingeborg Juul Nyholm, Randers
1970 - 1973
Fru Lilly Nielsen, Helsted
1974 - 1990
Fru Kristine Nielsen, Linde
1974 - 1986
Gårdejer Vagn Mogensen, Vejlager
1974 - 1979
Fhv. kriminalassistent Holger Ottesen, Mellerup
1979 - 1990
Fru Kirsten Mogensen, Vejlager
1980 - 2013
Fru Kirsten Stenz, Kondrup
1980 - 1995
Gårdejer Harald Harbo, Asferg
1980 - 1986
Inseminør Jens Juhl, Hornbæk
1986 - 1989
Gårdejer Villy Bigum
1986 - 1990
Fru Ingeborg Bak
1989 - 1995
Fru Tove Jørgensen
1990 - 1996
Gårdejer Gunnar Mathiasen
1990 - 2002
Gårdejer Martin Horn
1990 - 1994
Inseminør Simon Bak
1994 - 2000
Gårdejer Boye Jørgensen
1994 - 2009
Overlærer Ellen Jørgensen
1994 - 2012
Gårdejer Jørgen Olsen
1995 - 2013
Fru Bente Bay Smidt
1995 - 1998
Arkitekt Hans Andersen
1996 - 2017
Lægesekretær Aase Pedersen
1996 - 2014
Fru Aase Petersen
1998 - 2013
Konsulent Tage Andersen
2000 - 2005
Socialassistent Anne Mette Alstrup
2002 - 2005
Ingeniør Sven Aage Jensen
2005 - 2020
Pastor em. Irma Hald Madsen
2005 - 2009
Biblioteksassistent Anna Lise Holm
2009 - 2024
Hans Grotkjær
2009 - 2012
Psykolog Kirsten Hune
2012 - 2024
Maskinmester Niels Knudsen
2012 - 2023
Civiløkonom Ejvind Vestergaard
2013 - 2019
Social og sundhedshjælper Bodil Andersen
2013 -
Møbelfabrikant Poul Hallas
2013 - 2022
Ekspeditionssekretær Elisabeth Amstrup Rasmussen
2014 -
Kaj Christensen
2019 - 2022
Lægesekretær Ingrid Bang
2020 -
Sygeplejerske Bente Sønderholm
2022 -
Filialdirektør Dorte Hyldgaard
2022 -
Gartneriejer Henry Hedelund
2022 - 2023
Studietur til Tirpitz i Blåvand Torsdag den 6. september 2018
Studieturen går i år til Tirpitz, som ligger ved Varde. Da det bliver en lang køretur, starter vi klokken 8.00 fra Kulturhuset og ca. 5 minutter senere fra Gasværksgrunden.
Vi kører direkte til museet for her er der så meget spændende at se på. Undervejs i bussen bliver der serveret kaffe/te og rundstykker - og midtvejs holdes en lille pause.
Det er en attraktion i verdensklasse, vi skal besøge.
Den oprindelige kanonfæstning blev påbegyndt i 1944, men nåede aldrig at blive færdigbygget før den tyske kapitulation i maj 1945. Fæstningen blev bygget som en del af Hitlers Atlantvold og skulle beskytte vestkysten og i særdeles Esbjerg havn.
To pansrede kanontårne skulle efter planen have været monteret til fæstningen.
Det nye museum Tirpitz blev indviet i sommeren 2017 og ligger midt i det fantastiske vestjyske landskab, som er karakteriseret ved de hvide sandbanker med marehalm og klitter dækket af lyng.
Tirpitz skærer sig ind i landskabet og skaber en sammenhæng mellem det naturskabte og det kunstigt konstruerede. I modsætning til den tunge og invasive cementblok, der udgjorde den originale artillerifæstning med navnet Tirpitz er den nye konstruktion åben og integreret i landskabet.
Vi skal bl.a. besøge museets tre permanente udstillinger, som er ” Den skjulte vestkyst” , ” En hær af beton ” og ” Havets guld ”, der hver især vil give os en altopslugende oplevelse, som både er spændende og meningsfuld.
Der skal også være tid til at spise, og I kan glæde jer til frokosten, som serveres i Blåvand.
På hjemturen bliver der igen budt på både kaffe/te og brød, og der vil være en lille pause midtvejs.
Forventet hjemkomst ca. klokken 18.
Det bliver en lang og spændende dag til en pris på kun kr. 400, som inkluderer
tre gange mad, bus og entreer.
Udflugt
til Brunkulslejerne
Den 7. september 2017,
kl. 8.30 - ca. 17
Vores udflugt går i år ad naturskønne veje til
brunkulslejerne i Søby ved Herning, hvor vi bliver modtaget af en
guide, der fortæller om det slidsomme liv i lejerne under og efter
2. verdenskrig.
Vi begynder i den bevarede forsamlingsbygning og
bliver herefter i vores egen bus kørt rundt i området - så turen
er meget handikapvenlig.
Området har dannet ramme for flere danske film.
I vil på vej i bussen få udleveret en brochure, der
på glimrende vis fortæller om området både i ord og billeder.
Vi forlader Søby ca. kl. 12 og kører en lille halv
times tid til landsbyen Uhre, hvor vi på den lokale kro får
serveret dagens varme ret - bøf med løg.
100 meter fra kroen ligger en meget særpræget kirke
- hvad det indvendige angår. Ligeledes er der i byen en fredet
mølle bygget ca. år 1850 - meget enestående af sin art i
Danmark. Mølletypen kaldes en Jordhollænder. Vi ser den fra bussen.
Vi forlader Uhre og ankommer til Vrads Sande, hvor en
tidligere stationsbygning på smukkeste vis er omdannet til
traktørstedet Vrads Station.
Her får vi serveret kaffe og lagkage.
På hjemturen kører vi ad den nyanlagte motorvej
Herning-Silkeborg.
Forventet hjemkomst i Randers ca. kl.17.
Pris for bus, kaffe med brød i bussen på vej til
Søby, entre til brunkulslejerne, guide, middag i Uhre og kaffe og
kage i Vrads Sande - alt dette for kun kr. 400,00.
Tilmelding efter først til mølle
princippet fra d. 21. til d. 31.august til Niels
Knudsen på tlf. 51864688 eller mail: maniknudsen@mail.dk
Påstigning ved Kulturhuset kl. 8.30 og ved
Randers Arena kl. 8.40.
Poul Hallas og Niels Knudsen
Udflugt
til Løvenholm Gods og Sostrup Slot onsdag d. 7. september 2016 kl. 9.00 til 17.00
Som I måske har bemærket i det nye program arrangerer vi i højskoleforeningen fremover kun en udflugt om året.
Der er mange foreninger, der tilbyder udflugter i maj måned, så vi har valgt, at vores udflugt i september er et godt tilbud, hvor det endnu er lidt sommer, og hvor lysten til at komme ud i naturen stadig er til stede.
Tidligere har vi haft en kort og en lang udflugt, fremover lægger vi os ikke fast på en bestemt længde, men det er udflugtsmålet, der bestemmer turens længden.
Vi tilbyder i år, som vi plejer, to opsamlingssteder nemlig Randers Arena, hvor vi kører fra klokken 9.00 - og dernæst Kulturhuset, hvor vi kører fra ca. fem minutter senere.
Turen går først til Løvenholm gods, hvor vi har fået lovning på en rundvisning på godset og en fortælling om dets historie.
Næste stop er Sostrup Slot, hvor vi indleder besøget med frokost i en af slottets smukke sale.
Sostrup slot har en lang historie. Den første ejer var Jacob Seefeldt, som påbegyndte byggeriet i 1599, senere var det den magtfulde Scheelfamilie, som ejede det i adskillige år, indtil den gik konkurs, hvorefter det blev overtaget af kongen i 1815. I 1840 overtog Ernst von Benzon slottet.
Fra 1960 til 2013 blev slottet brugt som kloster.
I dag ejes Sostrup Slot af dansk-amerikaneren Kirsten Bundgaard Swift, som har store planer med slottet, og hun omtaler stedet som et holistisk center for kultur - og et sted for refleksion og fordybelse.
Besøget på Sostrup slot sluttes af med en rundvisning og en fortælling om stedet.
På hjemturen kører vi over Bønnerup, hvor vi efter et lille ophold ved havnen drikker kaffe på Flindts Restaurant.
Vi forventer at være tilbage i Randers klokken ca. 17.00
Hans Andersen og Sven Aage Jensen
Udflugt til Børglum Kloster m. v. 22. maj 2016
Vi kører fra Randers med opsamling ved Randershallen kl. 8,00 + opsamling ved kulturhuset ca. 8,05.
På vejen derop skal vi have formiddagskaffe på Søparken i Aabybro.
Børglum var en kongsgård indtil ca. 1130. Knud den hellige opholdt sig her, og blev fordrevet år 1086, da vendelboerne gjorde opstand. Bygningerne blev brændt ned, og kongen blev dræbt i Sct. Albani kirke i Odense.
I den katolske tid blev kirke og klosterbygninger opført. Kirken var et prægtigt bygningsværk på størrelse med Viborg domkirke, men rigere og smukkere.
Børglum var katolsk bispesæde indtil reformationen 1536, og kirken var domkirke indtil 1554.
Efter reformationen forfaldt kirken, og i 1600 fik lensmanden bemyndigelse til at nedrive korsarme og korrunding, og kirken fik sin nuværende skikkelse.
I klosteret findes også en kopi af det berømte Bayeuxtapet i fuld størrelse. Det er broderet af nordjyske kvinder. Et imponerende stykke håndværk.
Der er også en planceudstilling med den berygtede biskop Stygge Krumpen.
I bussen vil vi fortælle lidt mere om Børglum Kloster.
Når vi har set Børglum kører vi til Hune. Hvis forholdene3 tillader det, vil vi køre på stranden fra Saltum til Blokhus. I Hune spiser vi frokost på ”Kulturhuset Blokhus”,
der er indrettet i en nedlagt centralskole i Hune. Her er stort ta-selvbord incl. kagebord og kaffe. På kulturcentret er der bl. a. udstilling af 160 spændende træskulpturer.
Ved siden af kulturcentret er Blokhus Sandskulptur Festival, hvor 20 af verdens bedste sandskulptører har opført skulpturer i 4-6 meters højde. Det har vi adgang til.
På den gamle sportsplads er er også udstilling af træskuplturer. De er udført alene med motorsav, og på meget begrænset tid. Også her kommer kunstnere fra hele verden.
På hjemturen planlægger vi at køre over Aggersundbroen, så vi ser en anden del, af vort smukke forårslandskab.
Turen koster 400 kr. og tilmelding er til mig fra den 9. maj, som det står i programmet.
Hans Andersen.
Efterårsudflugt 2015
Torsdag d. 3. September kl. 13.00 til ca. 18.30
Den korte udflugt går i år til søerne ved Ry og Silkeborg.
Afgang fra Randers Arena klokken 13.00 og fra Kulturhuset klokken ca. 13.05. Hjemkomst mellem klokken 17.30 og 18.30.
Det første stoppested er ved Ry Bådehavn, hvorfra vi skal på en smuk sejltur på Birksø og Julsø.
Sejlturen begynder klokken 14.30 og varer ca. 3/4 time og slutter ved Himmelbjerget. Vi nyder det smukke syn op til toppen ad Himmelbjerget, men bliver nede ved foden af bjerget.
Her skal vi drikke kaffe på Hotel Julsø, som ligger helt ned til vandet og har en flot udsigt ud over søen.
Næste besøg går til ” Den genfundne Bro ”.
Vi kører ad kønne små veje langs søerne og videre til Vestbirk, hvor broen ligger.
Broen blev bygget i 1899 som en smal jernbanebro på banen mellem Horsens og Bryrup.
I 1929 var broen blevet forældet i forhold til sporvidde og bæreevne. Den blev derfor siden dækket til med sand og lavet til en dæmning.
I 2014 blev den gamle bro gravet fri igen.
Broen er forbavsende velbevaret efter at have ligget nedgravet i mange år og er bestemt et besøg værd.
Så er dagen ved at være gået og turen går mod Randers igen.
Hans Andersen og Sven Aage Jensen
Den lange udflugt
Hjerl Hede
Søndag d. 31. maj kl. 8.00 2015
Den lange udflugt går i år til Hjerl Hede og omegn.
Bussen kører fra Randers Arena klokken 8.00 med efterfølgende opsamling ved P-pladsen ved Kulturhuset.
Vores vej nordpå går via Hobro mod Skive. Her drejer vi fra til Dommerby og tager på et genvisit til Dalgårds Antik, hvor vi får morgenkaffe/- te med en hjemmebagt bolle - og en flot udsigt til Limfjorden.
I Dalgårdens mange lokaler med antikke ting kan vi finde alt lige fra møbler og porcelæn til malerier og pynteting. Her har vi afsat lidt tid til at kikke på den spændende udstilling.
Herfra går turen vestpå op til Hjerl Hede, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i det forholdsvis store område, hvor der er genopført 50 historiske bygninger.
Vi har udvalgt en lille rute, som går forbi mange interessante huse og gårde - så der er mulighed for at følges med os på denne lidt kortere vej.
Vores rute slutter ved Skyttegården, hvor vi skal spise frokost.
Efter besøget på Hjerl Hede skal vi besøge to kirker i området, som begge har nogle interessante altertavler. Den ene er Sahl Kirke, som har en meget flot guld-altertavle, den anden er Sevel kirke, der har en flot altertavle, som er udskåret i træ.
På hjemturen kører vi gennem Skive til Viborg, hvor vi på Golfsalonen får et stort søndags-kaffebord. Herfra kan vi nyde den flotte udsigt til søen – den går næsten hele vejen rundt om restauranten.
Vi forventer at være i Randers mellem klokken 18.00 og 19.00.
Hans Andersen og
Sven Aage Jensen
Den korte udflugt2014
torsdag den 4. sep. kl. 13 til ca. 18
Turen går i år til Nationalpark Mols Bjerge
Vi kører fra Randers Arena klokken 13.00 og fra Kulturhuset klokken ca. 13.05.
Vores første stop er ved Kalø Slotsruin, hvor vi holder et smukt sted med en fin udsigt til ruinen. Her fortæller vi lidt om den historie, der knytter sig til stedet, men vi går ikke ud på øen.
Kort herefter når vi ind i det, der i dag kaldes Nationalpark Mols Bjerge. Dette område dækker 180 km2 og indeholder store skove, hede- og overdrevsarealer samt søer, kyst- og havområder. Området strækker sig fra Kattegatkysten i øst til Kalø skovene i vest, og fra de bugtede vige i syd over Mols Bjerges storslåede morænelandskab til istidens smeltevandssletter i nord.
Til nationalparken hører også Ebeltoft by, landsbyer og sommerhusområder.
På ruten rundt i bjergene kører vi ad nogle af de små snævre grusveje - der er heldigvis nogle, som bussen kan klare.
Vi drikker kaffe på Holmgaard fra klokken ca. 14.00 til 15.00. Det er lidt tidligt, men det er fordi, vi herefter får besøg af naturvejleder Lennart Landsfeldt, som vil guide os rundt i Nationalparken.
Vi skal bl.a. besøge DGI Karpenhøj Natur- og Fritidscenter www.karpenhoej.dksom ligger højt og flot midt i nationalparken. Dette skønne sted er åbent for alle og byder på mange friluftsaktiviteter - og er også et kursus- og uddannelsescenter.
Nogle af de områder vi besøger er bl.a. Agri Bavnehøj, Tre Høje og general Ryes skanser.
For mange vil det nok blive et dejligt gensyn med et af Danmarks smukke steder, for Mols Bjerge er nok ikke ukendt for mange Randersfolk.
Turen koster 200,- kr., som betales i bussen.
Tilmelding fra den 25. august til Hans Andersen på granvaenget@yahoo.dk eller tlf. 8643 0710
Hans Andersen og Sven Aage Jensen
Heldagsudflugten søndag den 25. maj 2014.
Turen går i år til Samsø.
Der er afgang fra: Randers Arena kl. 7.45. Læg mærke til den tidlige afgang! Opsamling ved: Kulturhuset kl. 7.50.
Vi kører til Hou, hvor vi skal være senest kl. 9.15. Samsøfærgen til Sælvig sejler klokken 9.30 med forventet ankomst til Samsø kl. 10.30.
På færgeturen får vi ”morgenkomplet” bestående af kaffe / te + juice, rundstykke, smør, ost og syltetøj - samt wienerbrød.
I Sælvig møder vi vores lokalguide Niels Henrik Nielsen, som om formiddagen vil vise os den sydlige del af Samsø.
Frokosten indtager vi i Onsbjerg. Efter frokosten ser vi den nordlige del af øen.
Vi forlader igen Samsø fra Sælvig havn kl. 15.45. Ombord på færgen får vi vores eftermiddagskaffe - kaffe / te + lagkage. Vi når fastlandet kl. 16.45 og bussen kører os til Randers med forventet ankomst ca. kl. 18.00.
Turen koster 400 kr., som betales i bussen.
Tilmelding fra den 5. maj til Hans Andersen på Tlf. 86 43 07 10 eller
E mail: granvænget@yahoo.dk
Hans Andersen og Sven Aage Jensen
Halvdagsudflugten den 5. september 2013
Turen går i år til Lille Vildmosecentret.
Vi kører fra Randers Arena / Randershallen klokken 13.00 og fra Kulturhuset klokken ca. 13.05. Forventet hjemkomst klokken 18.30.
Fra Kulturhuset kører vi ud ad Hadsundvej til Hadsund og derfra videre til Visborg, hvor vi gør ophold ved ” Den hvide Hest ”, som kong Christian d. 10. red over grænsen på, da Sønderjylland blev dansk igen. Hesten ligger begravet ved Visborggaard.
Turen fortsætter ud mod Als og op langs kysten til Øster Hurup, herfra er der ikke langt til Lille Vildmose.
Ved Lille Vildmosecentret gør vi et lille ophold, hvor vi kan strække benene og eventuelt benytte toilettet, inden turen fortsætter med bus rundt i højmosen.
Lille Vildmose er Danmarks største landfredning på 76 km2, heraf er Tofte Mose den største og bedst bevarede højmose i Nordvesteuropa. Skovene i Tofte og Høstemark er enestående i dansk natur, fordi de er lyse og åbne, og varierer mellem sumpede partier, tørre sletter og skov med store mængder dødt ved og bredkronede træer.
Tidligere græssede heste,kreaturer og tamsvin her. I dag deler krondyr, rådyr og vildsvin terrænet med den mangfoldighed af andre dyr og planter, der følger med århundreders græsning af større dyr.
Vi får en guidet tur på 1½ time gennem mosen. Den guidede tur gennemføres som en kombination af kørsel og færdsel til fods. Egen kikkert samt praktisk påklædning og solidt fodtøj kan med fordel medbringes. Det er ret korte vandreture, og det er muligt at blive i bussen, hvis det kniber med at gå.
Vi er tilbage på Centret klokken 16.15, hvor vi får kaffe i Café Soldug med boller og lagkage, som vi plejer.
Vores sidste besøg gælder Hvirvelkærgaard Kunstcenter, som ligger lidt nord for Als. Ni forskellige kunstnere arbejder sammen her med at udstille deres flotte brugskunst. Som navnet antyder, er det en gård, der er omdannet til kunstcenter. Her er udstillingslokaler i flere etager.
Hjemturen går langs den smukke Mariager Fjord til Mariager og herfra videre til Randers med forventet hjemkomst klokken 18.30.
Hans Andersen
Sv. Aa. Jensen
Heldagsudflugten søndag den 2. juni 2013
Vores lange sommerudflugt går i år til Vestkysten og Vedersø.
Som det har været tilfældet de senere år, har vi to mødesteder. Vi begynder vores tur ved Skyline Arena / Randers Hallen klokken 8.00 og kører derefter til Kulturhuset, hvor vi samler den sidste flok op.
Der er langt til Vestkysten, så vi kører den lige vej over Viborg og videre mod Holstebro.
Vanen tro skal vi have en lille pause undervejs, hvor vi får en kop formiddagskaffe / te med en hjemmebagt bolle.
Stedet, vi har valgt, er Borbjerg Mølle Kro, som ligger smukt ved en lille sø i rolige og idylliske omgivelser mellem Hjerl Hede og Holstebro.
For de nysgerrige kan vi anbefale Hjemmesiden www.borbjergmill.dk , hvor der er billeder af den smukke mølle, og hvor der fortælles lidt om stedet og dets historie, som går tilbage til 1400-tallet.
Efter at have nydt kaffen og måske også en lille vandretur, fortsætter vores tur til Vedersø Kirke, hvor vi bliver mødt af Knud Tarpgaard, som skal være vores guide. Han er velbevandret i kirkens historie - og om Kaj Munk og hans liv og virke i området.
Tæt ved kirken ligger et lille museum, som vi efterfølgende besøger.
Over for kirken ligger Vedersø Kulturcenter, som også er sognegård til Kirken. Her vil der blive serveret en god gammeldags middag med hovedret og dessert.
Turen fortsætter nu videre med bus til Vedersø præstegård, og selv om der nu kunne være god brug for en middagslur, er turen kun på et lille kvarters tid.
Som I nok har hørt, er præsteboligen blevet gjort lidt i stand og fungerer i dag som museum. I en af længerne er der et mødelokale, og her begynder vi med et lille foredrag om Kaj Munk.
Vi skal også lidt rundt i egnen langs Stadil Fjord, hvor vores guide er med os. Han vil fortælle om klitboerne og om naturgenopretningen af fjorden.
Denne lille tur i det vestjyske slutter ved Willers Keramik, hvor de laver kvalitetskeramik i smukt design. Her skal vi have eftermiddagskaffe med boller og lagkage.
Efter kaffen bliver der mulighed for et besøg på keramikværksted og udstillinger, som ud over keramikken også indbefatter tøj.
Herefter går turen hjemad, hvor vi forventer ankomst klokken ca. 18.00.
Pris for turen er 400 kr.
Tilmelding fra d. 6. maj til:
Den korte tur torsdag den 6. september 2012 klokken 13.00
Efterårsudflugten går i år til Skanderborg Slotskirke og Vestermølle.
Vi har opsamling som det første sted på Randers Hallens parkeringsplads klokken 13.00 og ca. 5 minutter senere ved Kulturhuset.
Turen til Skanderborg går ad små kønne og nok også mindre kendte veje til den flot beliggende Skanderborg by ved Skanderborg Sø.
Vi fortsætter ind i byen og ud til Slotskirken, som er smukt placeret på den høje bakke med udsigt ud over søen.
Som navnet antyder har kirken været en slotskirke (et slotskapel ), som blev indrettet i kongefløjen på Skanderborg Slot ca. 1572 af Frederik den 2..
Da Skanderborg slot blev nedrevet i 1767, havde byens borgere forinden fået kongens tilladelse til at bruge slotskapellet som sognekirke.
Efter et besøg i slotskirken går turen over til den modsatte bred af Skanderborg Sø, hvor vi skal besøge Vestermølle, som har ligget på østsiden af Skanderborg Sø i mindst 500 år. Oprindeligt hørte vandmøllen til Fruering Sogn og lå i denne sammenhæng mod vest, deraf navnet.
I dag males der Tuareg-brødhvede til fuldkornsmel, som sælges fra møllehuset.
En del af de gamle bygninger er indrettet som et museum.
Men inden vi skal besigtige disse spændende bygninger, skal vi have kaffe i Riddersalen. Det lyder stort og flot, og den kan nok ikke helt leve op til navnet.
Riddersalen er dog en fin gammel bygning fra 1912, som er bygget i træ.
Den er nyrestaureret i 2004 og ligger smukt med udsigt ud over søen.
Efter en begivenhedsrig dag, går turen tilbage mod Randers ca. klokken 17.15 med forventet ankomst til Randers klokken 18.00.
Turen koster 200 kroner per person.
Heldagsudflugt søndag den 3.juni 2012 kl. 8.00 til 18.00
Udflugten går i år til Kolding.
Vi mødes klokken 8.00 på parkeringspladsen ved Randers Hallen / Skyline Arena og kører efterfølgende til det næste opsamlingssted, som er Jens Otto Krags Plads bag Kulturhuset..
Der er som bekendt langt til Kolding, og da vi har planlagt gode og spændende oplevelser i byen, vælger vi motorvejen.
Vores første stop i byen er Koldinghus
Vi begynder i kælderen under hvælvingerne, hvor Cafe’ Koldinghus ligger. Her serveres kaffe / te og en bolle, så har vi lidt at styrke os på, inden vi skal på opdagelse i det fantastiske Hus.
Det er som bekendt et slot, der er blevet restaureret på en helt speciel og interessant måde. Det er arkitekterne Inger og Johannes Exner, der har stået for restaureringen, hvor de har formået at sammenbygge de gamle mure med ny arkitektur på en genial måde.
Der vil sikkert være mange, der allerede har besøgt slottet, men det er værd at gense, især fordi der er løbende særudstillinger med forskellige kunstarter.
Der er mange etager i huset lige fra kælder til øverste top i tårnet, men der er heldigvis en elevator, som kan benyttes.
Efter nogle timer på Kolding Hus, hvor vi er fyldt op med mange oplevelser af forskellig art, er det tid til lidt frokost. Vi kører til restauranten Den Gyldne Hane, som er en smuk bindingsværkbygning med hyggelige stuer.
Restauranten ligger placeret ved den smukke Geografiske have, som vi efter frokosten skal besøge.
Den Geografiske have har en plantesamling på 2000 planter, som er smukt placeret i et stort parkområde, hvor der også er små huse, stort drivhus og mange bænke. Her er mulighed for lange ture rundt i området og / eller afslapningsstunder på en bænk.
På hjemturen kører vi mod Skanderborg, hvor vi skal have eftermiddagskaffe på restaurant Skanderborghus, som ligger smukt placeret ved Skanderborg Sø..
Herefter går turen mod Randers, hvor vi forventer hjemkomst klokken ca. 18.00
Pris for turen er 400 kr.
Tilmelding fra den 14. maj til: Sven Aage Jensen eller Hans Andersen
Den korte tur går i år til Viborg og området omkring Viborg.
Vi kører ad den Gamle Viborgvej til Viborg, hvor vi skal se Domkirken.
Efter dette besøg kører vi til Søndermarkskirken, hvor vi skal se Hærvejstapetet.
Som de fleste sikkert ved, er der flere Randersdamer, som har været med til at brodere dette kunstværk.
En af dem er Ellen Jørgensen, som har lovet at fortælle om Hærvejstapetets tilblivelse.
Eftermiddagen afsluttes med kaffe på Rindsholm Kro, hvor vi bl.a. skal høre om de historiske begivenheder,
der knytter sig til stedet fra år 1315.
I kroens park, der afgrænses af Nørre Å, ligger danske soldaters mindelund, til minde om kampen ved Rindsholm Kro den 4. juli 1849. Mindelunden bruges også i dag til at mindes danske soldater, som er faldet i nyere tid.